Hvilke bedømmelseskriterier i konkurrencer gælder i Danmark, og hvem fastsætter dem?
Bedømmelseskriterier i konkurrencer er de kriterier, der afgør, hvem der vinder, og i Danmark skal vinderen findes efter de kriterier, deltagerne fik at vide, da de meldte sig. Forbrugerombudsmanden stiller krav til alle konkurrencer, uanset om udfaldet bygger på tilfældighed eller på præstation. Kravet selv siger ikke, hvem der fastsætter kriterierne, og en ændring, der kommer efter tilmeldingen, er netop det, kravet rammer.
Oplysningerne er kontrolleret den 23. oktober 2026.
Kriterierne skal være kendt, før man melder sig
Tidspunktet er det første, man skal kigge på, når man vurderer et bedømmelseskriterium. Forbrugerombudsmanden knytter vinderfindelsen til de kriterier, deltagerne var blevet oplyst om, da de meldte sig til konkurrencen. Et kriterium, der først dukker op efter tilmeldingen, er derfor ikke det grundlag, vinderen blev fundet efter. Det er ikke en formalitet.
I praksis betyder det, at en deltager bør kunne finde kriterierne, før vedkommende trykker på tilmeld. Står de først i en opdatering, i en mail eller i et svar i kommentarfeltet, er det svært at påstå, at de var oplyst ved tilmeldingen. Forskellen kan vise sig at blive afgørende, hvis to deltagere ellers står lige.
Det klareste tilfælde er det, hvor arrangøren ændrer kriterierne undervejs og udpeger vinderen efter de nye. Så er vinderen ikke fundet efter de kriterier, deltagerne kendte, og det er netop det, kravet ikke tillader.
Den enkleste test er at spørge, om deltageren kunne have set kriterierne, da vedkommende meldte sig. Hvis svaret er nej, er der et problem, også selvom arrangøren mener, at kriterierne fandtes hele tiden. Kravet handler om det, deltageren kunne vide, ikke om det, arrangøren havde i tankerne.
- Find kriterierne i den tekst, der står før tilmeldingsknappen.
- Gem en kopi af teksten, hvis siden kan ændres senere.
- Læg mærke til ord som senere, tilføjet eller opdateret i kriterierne.
- Skriv til arrangøren, hvis en betingelse mangler, og gem svaret.
Kravet gælder både tilfældige og præstationsbaserede konkurrencer
Forbrugerombudsmanden skelner ikke i kravet mellem typerne. Det gælder, uanset om konkurrencen bygger på tilfældighed, som i en lodtrækning blandt tilmeldte, eller på præstation, hvor et bidrag bedømmes. For den, der læser en konkurrencetekst, er det den vigtigste forskel at vide, at ordet konkurrence dækker begge dele.
At en konkurrence er en dyst, er ikke nok til at afgøre, om reglen gælder. Den, der melder sig til en lodtrækning, har samme ret til at kende kriterierne som den, der melder sig til en bedømt konkurrence. En lodtrækning slipper ikke for kravet, fordi udfaldet er tilfældigt.
Reglen siger ikke noget om konkurrencer, hvor tilfældighed og præstation blandes. Her gættes der ikke på, hvordan sådanne konkurrencer bør bedømmes.
For den, der skriver konkurrencereglerne, følger det, at en blandet konkurrence skal beskrive begge dele, før folk melder sig. Kravet skelner ikke, så en del, der mangler at blive beskrevet, rammes på samme måde som en hel konkurrence uden beskrivelse.
- Lodtrækning: kriterierne er, hvilke tilmeldinger der er med, og hvornår trækningen finder sted.
- Præstation: kriterierne er, hvad der bedømmes, og hvem der foretager bedømmelsen.
- Blandede formater: spørg, om begge dele er beskrevet, før man melder sig.
- Begge typer: kriterierne står ved tilmeldingen og ikke i et opslag, der kommer senere.
Et dansk eksempel: Danish National Song Contest 2020
DRs regler for Danish National Song Contest 2020 viser, hvordan en udvælgelse kan forklares i få ord. DR har nævnt, at udvalget var nedsat af DR, og hvor sangene kom fra. Præcis de to oplysninger har en deltager brug for, når vedkommende vurderer en sådan konkurrence.
Eksemplet har to dele, som en deltager kan læse hver for sig: en gruppe af indsendte bidrag og en gruppe af sange, DR selv havde fået fra musikbranchen. Udvalget udvælger mellem dem, og det er den del, der er mest brug for at kende.
Eksemplet siger intet om, hvordan en online konkurrence med publikumsstemmer bedømmes, og man bør ikke overføre svaret til den slags konkurrencer.
- Hvem der står for udvælgelsen: arrangøren selv, et udvalg eller en tredje part.
- Hvor bidragene kommer fra: deltagerne, arrangøren eller musikbranchen.
- Om sammensætningen af udvalget står skrevet ned i konkurrencens regler.
- Om udvælgelsen er beskrevet, før deltagerne melder sig, eller først bagefter.
Hvem der fastsætter kriterierne i Danmark
Kravet fra Forbrugerombudsmanden fastlægger, hvordan vinderen skal findes, men ikke, hvem der fastsætter selve kriterierne. Det spørgsmål hører til den enkelte konkurrence, ikke til kravet om oplysning. Her er der en klar grænse, og den skal man læse, før man antager, at kravet dækker mere, end det gør.
I DRs eksempel var svaret konkret, fordi DR selv bestemte, hvem der skulle udvælge sangene. Den part, der står bag en konkurrence, er også den, der kan oplyse kriterierne, og den part må gøre det, før deltagerne melder sig.
Platformens egne regler kan også sætte rammer for en konkurrence, men de rammer er ikke omfattet her.
Hvis en arrangør vil dokumentere, hvem der har fastsat kriterierne, er det nærliggende at gemme den version af teksten, der blev vist ved tilmeldingen. Det giver et klart svar, hvis nogen senere spørger, hvad der gjaldt. Platformen kan også have sin egen version af siden, og de to versioner behøver ikke være ens.
- Hvem der har fastsat kriterierne, og hvornår det skete.
- Om kriterierne er ændret siden tilmeldingsfristen.
- Hvilket udvalg eller hvilken person der har fået bedømmelsen i hænde.
- Om konkurrencen også er underlagt platformens egne regler.
Hvad en deltager kan kontrollere før tilmelding
Kontrollen er enkel, når man ved, hvad man skal kigge efter. Start med at finde det sted, hvor kriterierne står, og læs dem, mens tilmeldingen stadig er åben.
Hvis de ikke står noget sted, er det den første oplysning, der mangler, og den skal man ikke gætte sig frem til. Det kan være en konkurrence, hvor kriterierne først bliver kendt, når vinderen er fundet, og en sådan konkurrence falder uden for kravet.
Endelig er det nyttigt at læse, hvem der bedømmer, og om kriterierne lader sig afgøre. Et kriterium som det bedste siger lidt alene. Et kriterium, der kun beskriver en stemning, siger næsten ingenting.
Når man har læst teksten, er det en god idé at skrive de vigtigste kriterier ned med egne ord. Det gør det lettere at sammenligne med et senere svar fra arrangøren, og det viser, om noget er ændret. En kopi af den version, man så ved tilmeldingen, er det, der lettest kan vises frem.
- Om kriterierne står i konkurrencens tekst, eller kun i et svar fra arrangøren.
- Om bedømmelsen er tilfældig, præstationsbaseret eller en blanding af begge.
- Hvem der udvælger eller bedømmer, og om den part er navngivet i teksten.
- Om oplysningen ligger før tilmeldingsfristen, eller om den kommer senere.
Hvor grænserne går for arrangøren og platformen
Bedømmelseskriterier kan ikke gøre en konkurrence mere troværdig, end den part, der står bag den, kan stå inde for. Den, der står bag konkurrencen, bestemmer, hvad der bedømmes, og hvis kriterierne er uklare, er det den part, der må forklare dem.
Platformens egne regler er et andet lag, og denne side beskriver dem ikke. De ligger uden for bedømmelseskriterierne, og de kan ikke tages med her.
Et køb af stemmer i en konkurrence ændrer ikke de kriterier, vinderen skal findes efter, og kriterierne bliver ikke bedre af den grund, uanset hvor mange der har stemt for en deltager.
Teksten i den enkelte konkurrence er den, man skal læse, når de to lag mødes. En generel regel om stemmer siger lidt om det, der står i netop den tekst, og den læsning bør man lave, før man melder sig.
- Arrangøren: oplyser kriterierne og kan ikke ændre dem efter tilmelding.
- Platformen: kan have egne regler om stemmer, som ligger uden for bedømmelseskriterierne.
- Deltageren: har ingen indflydelse på, hvem der udvælger eller bedømmer.
- Vinderlisten: følger kriterierne, og intet her lover en plads på den.
Det, reglerne ikke afgør
Den regel, der er gennemgået her, siger ikke noget om, hvordan lige stillinger afgøres. Den siger heller ikke, hvor lang tid arrangøren har til at offentliggøre et resultat, eller hvad der sker, hvis en vinder ikke svarer.
Forholdene står i den enkelte konkurrences vilkår, hvis de står der overhovedet. Når vilkårene er tavse, er svaret en henvendelse til arrangøren, ikke en gætning.
Blandede formater, hvor både tilfældighed og præstation indgår, ligger ligeledes uden for den regel, denne side bygger på.
Når en regel er tavs, er den ikke et svar. Det er en åben sag, og den bør stilles til arrangøren med samme klarhed, som kriterierne skulle have været stillet med.
- Spørg arrangøren, hvordan lige stillinger afgøres, før man melder sig.
- Spørg, hvornår resultatet offentliggøres, og gem svaret.
- Spørg, hvad der sker, hvis en vinder ikke kan kontaktes.
Hvad reglerne og loven siger
Siden er kontrolleret mod to kilder: Forbrugerombudsmandens side om brug af konkurrencer og DRs regler for Danish National Song Contest 2020. Den er gennemgået på den dato, der står øverst, og hvis kilderne ændres, bliver teksten rettet.
Hvad vi ikke gør
Hvilke kriterier en bestemt konkurrence bruger, afgør arrangøren, og ingen oplysning her kan erstatte den afgørelse. Denne side arbejder hverken med politik eller med noget, som myndighederne udskriver. Køb af stemmer i en konkurrence ændrer ikke kriterierne, og siden lover hverken en plads blandt vinderne eller et bestemt udfald.
Spørgsmål og svar
Kriterierne er den målestok, en konkurrence bruger, når den afgør, hvem der vinder. Ifølge Forbrugerombudsmanden skal målestokken være kendt af deltagerne, før de melder sig, og vinderen skal findes efter den.
Forbrugerombudsmandens krav behandler kriterierne som grundlaget for vinderen, og et kriterium, der ikke er oplyst ved tilmeldingen, kan ikke bruges til at afgøre udfaldet. Det er den bestemmelse, der gør det vigtigst at læse teksten, før man melder sig.
Kriterierne skal være synlige, før deltagerne melder sig, ifølge Forbrugerombudsmanden. For at kravet kan opfyldes, må den, der står bag konkurrencen, få kriterierne frem før tilmeldingen og lade dem stå uændrede bagefter.
Deltageren bør tjekke, om kriterierne står skrevet ned, før vedkommende melder sig, fordi kravet knytter vinderen til netop dem. Står de ikke der, er det en oplysning at notere, og den er ikke en formalitet, der kan rettes bagefter.
Danish National Song Contest 2020 er et eksempel på, hvem der udvælger: DR oplyste i sine regler, at et udvalg, DR selv havde nedsat, skulle udvælge sangene. Eksemplet viser en udvælgelse, og reglen siger intet om, hvordan udvalget vurderede hver sang.
Den fejl, Forbrugerombudsmandens krav peger tydeligst på, er at ændre kriterierne, efter deltagerne har meldt sig. Der er ingen tal for, hvor hyppigt fejlene forekommer, og et sådant tal bør ikke gættes frem.